Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
Generelle rammer for Slagelse Kommune
- Generelle rammer for Slagelse by
- Generelle rammer for Korsør by
- Generelle rammer for Skælskør by
- Generelle rammer for landområdet
- Parkeringsvedtægter Slagelse
- Parkeringsbestemmelser Skælskør
Agersø By
Bisserup
Boeslunde
Dalmose
Flakkebjerg
Havrebjerg
Kirke Stillinge
Korsør
Omø By
Omø Kirkehavn
Rude
Skælskør
Slagelse
Slots bjergby
Sørbymagle
Svenstrup-Frølunde
Vemmelev
Landsbyer
Anden bebyggelse - Byggeri i landzone
Rammer for enkeltområder
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Rammebestemmelser Generelle rammer for Slagelse Kommune Parkeringsvedtægter Slagelse



Parkeringsvedtægter Slagelse

 

§ 1 GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1
Vedtægten gælder for det område i Slagelse bymidte, der er vist på vedhæftede kortbilag.

1.2
Ved beregninger efter denne vedtægt opdeles ejendommens grundareal i bebyggede arealer, parkeringsarealer, opholdsarealer og andre arealer.

Parkeringsarealer omfatter parkeringspladser samt de nødvendige manøvrearealer til ind- og udkørsel.

Opholdsarealer omfatter ubebyggede arealer, som ikke er tilgængelige for bilkørsel eller parkering, og som ikke anvendes til oplagring af varer m.v. I visse tilfælde kan tagterrasser eller lign. dog også godkendes som opholdsarealer.

Andre arealer er ubebyggede arealer, der ikke anvendes som parkeringsarealer eller opholdsarealer. Som andre arealer betragtes f.eks. adgangsarealer samt arealer til aflæsning og oplagring af varer.

§ 2

PARKERINGSAREALER

2.1
Bygningsreglementets kræver, at der ved nybebyggelser og bygningsudvidelser på en ejendom udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, fastsætter bygningsreglementet bestemte parkeringskrav, som skal opfyldes, med mindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. For anden bybebyggelse skal parkeringsarealet godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde under hensyn til bygningens an-vendelse.

2.2 I henhold til den i bygningsreglementet givne bemyndigelse fastsætter Byrådet, at der ved bebyggelse indenfor de opstillede minimumskrav om udlæg af parkeringsarealer (inkl. tilkørselsarealer), med mindre der er truffet anden bestemmelse herom i byplanvedtægt eller lokalplan.

2.3
Såfremt der i byplanvedtægt eller lokalplan er fastsat bestemte regler om udlæg af parkeringsarealer, gælder disse regler frem for de i § 4 opstillede minimumskrav.

2.4
Såfremt der fra en ejendom, i forbindelse med karré-udhulning eller lign., er afgivet areal til et fælles parkeringsanlæg, skal det afgivne areal medregnes ved beregningen af det udlagte parkeringsareal i henhold til § 4.

2.5
Det beregnede parkeringsareal omregnes til et antal parkeringspladser, idet en parkeringsplads, inkl. tilkørselsareal, sættes til 27 m2 parkeringsareal. Der afrundes ned til nærmeste hele antal parkeringspladser.

2.6
Ved nybebyggelse skal parkeringskravene opfyldes fuldt ud. Dette gælder også i tilfælde, hvor den væsentlige del af bebyggelsen nedrives og erstattes af ny bebyggelse.

2.7

Ved om- og tilbygninger skal parkeringskravene opfyldes for det forøgende etageareal.

2.8
Ved anvendelsesændringer skal der udlægges parkeringsareal svarende til det forøgede parkeringsbehov.

2.9
Eksisterende parkeringsareal må ikke nedlægges uden kommunens godkendelse. Såfremt parkeringsareal ønskes nedlagt, beregnes minimumskravet efter § 4. En evt. tilladelse til nedlæggelse vil herefter blive givet på følgende vilkår:

For den del af parkeringsarealer, der er udover minimumskravet, skal der ikke etableres tilsvarende nyt parkeringsareal.

For den del af parkeringsarealet, der er indenfor minimumskravet, skal der etableres tilsvarende nyt parkeringsareal.

2.10
De udlagte parkeringsarealer skal normalt anlægges samtidig med bebyggelsen eller anvendelsesændringen. I særlige tilfælde kan kommunen dog bestemme, at en del af parkeringspladserne først skal anlægges på et senere tidspunkt.

2.11

De parkeringspladser, der skal anlægges i henhold til nærværende regler, må ikke forbeholdes personer eller virksomheder, der ikke har tilknytning til ejendommen.

2.12
I visse tilfælde vil der kunne dispenseres fra parkeringskravene.

§ 3

OPHOLDSAREALER

3.1
Bygningsreglementets kræver, at der ved nybebyggelser og bygningsudvidelser på en ejendom udlægges tilstrækkelige opholdsarealer. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til lejlighedernes størrelse og art. Ved bygninger til andre formål end beboelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om opholdsarealernes størrelse er tilfredsstillende for de i bygningen beskæftigede.

3.2
I henhold til den i bygningsreglementet givne bemyndigelse fastsætter Byrådet, at der ved bebyggelse indenfor de i § 1 nævnte områder skal opfyldes de i § 4 opstillede minimumskrav om udlæg af opholdsarealer, med mindre der er truffet anden bestemmelse herom i byplanvedtægt eller lokalplan.

3.3
Såfremt der i byplanvedtægt eller lokalplan er fastsat bestemte regler om udlæg af opholdsarealer, gælder disse regler for de i § 4 opstillede minimumskrav.


3.4
Ved ny bebyggelse skal kravene om udlæg af opholdsarealer opfyldes fuldt ud. Dette gælder også i tilfælde, hvor den væsentlige del af bebyggelsen nedrives og erstattes af ny bebyggelse.

3.5
Ved om- og tilbygninger skal kravene om udlæg af opholdsarealer opfyldes for det forøgede etageareal.

3.6
Ved anvendelsesændringer skal der udlægges opholdsareal svarende til det forøgede opholdsareal.

3.7
Det krævede opholdsareal behøver ikke nødvendigvis at ligge på jord, men vil kunne godkendes i form af terrasse eller lign., forudsat der i øvrigt opfylder kravene i bygningsreglementet.

3.8
Såfremt der fra en ejendom, i forbindelse med karréudhulning eller lign., er afgivet areal til et fælles opholdsareal, skal det afgivne areal medregnes ved beregningen af det udlagte opholdsareal i henhold til § 4.

3.9 Såfremt minimumskravet om udlæg af opholdsareal kun kan opfyldes ved inddragelse af parkeringsarealer eller andre arealer, kan kommunen forlange, at sådanne arealer ændres til opholdsarealer.

Dette krav gælder uanset om de i § 4 opstillede parkeringskrav er opfyldt for ejendommen.


3.10 Eksisterende opholdsarealer må ikke nedlægges uden kommunens godkendelse.

3.11


Tilladelse til nedlæggelse af eksisterende opholdsareal kan ikke gives, såfremt ejendommens opholdsareal bliver mindre end minimumskravet beregnet efter § 4.

3.12
Såfremt en ejendoms bebyggede areal reduceres ved nedrivning af bygninger, må det herved frigjorte grundareal ikke uden kommunens godkendelse anvendes i strid med følgende regel:

Såfremt ejendommens opholdsarealer er mindre end minimumskravet efter § 4, skal frigjorte grundarealer anvendes som opholdsarealer, indtil minimumskravet er opfyldt.

3.13
Det udlagte opholdsareal skal altid anlægges samtidig med bebyggelsen eller anvendelsesændringen.

 

§ 4

MINIMUMSKRAV OM UDLÆG AF PARKERINGS- OG OPHOLDSAREALER.

4.1
I henhold til § 2 stk. 2 og § 3 stk. 2 fastsættes følgende minimumskrav:

Såfremt der ikke i byplanvedtægt eller anden lokalplan er fastsat afvigende regler, skal der i forbindelse med bebyggelse eller anvendelsesændring udlægges parkerings- og opholdsarealer svarende til mindst de i § 4.4, 4.5 eller 4.6 anførte procenter af etagearealet, idet etagearealet beregnes efter reglerne i bygningsreglementet.

4.2
Ved beregningen af de nødvendige parkerings- og opholdsarealer, skal bebyggelsens samlede etageareal opdeles i hovedgrupperne BOLIG, FORSKELLIGE FORMÅL, DETAILHANDEL og UUDNYTTET TAGETAGE, idet alle birum, lagerrum, arkivrum, pul-terrum, gangrum og trapperum henføres til den hovedgruppe, som de betjener.

Under FORSKELLIGE FORMÅL medregnes liberale erhverv, engroshandel, fabrikationsvirksomhed, værksteder og offentlige institutioner.

Under DETAILHANDEL medregnes pengeinstitutter, restaurationer og forsamlingslokaler.

I tvivlstilfælde afgøres fortolkningen af ovenstående bestemmelser af Slagelse Kommune.

4.4
Områder med bebyggelsesprocent på 110 eller derover (eller udnyttelsesgrad på 0,9 eller derover).

  Bolig Forskellige formål Detailhandel Uudnyttet tagetage
Parkeringsareal 30% 40% 50% 0%
Opholdsareal 30% 20% 10% 0%
I alt 60% 60% 60% 0%

 

4.5

Områder med bebyggelsesprocent mellem 110 og 50 (eller udnyttelsesgrad mellem 0,9 og 0,4)

  Bolig Forskellige formål Detailhandel Uudnyttet tagetage
Parkeringsareal 35% 50% 60% 0%
Opholdsareal 40% 25% 15% 0%
I alt 75% 75% 75% 0%


4.6
Områder med bebyggelsesprocent på 50 eller derunder (eller udnyttelsesgrad på 0,4 eller derunder).

  Bolig Forskellige formål Detailhandel Uudnyttet tagetage
Parkeringsareal 40% 60% 70% 0%
Opholdsareal 50% 30% 20% 0%
I alt 90% 90% 90% 0%


 

§ 5

DISPENSATIONS MULIGHED

5.1
Kommunen kan give dispensation fra bestemmelserne i denne vedtægt, når vægtige grunde taler derfor. En dispensation skal dog altid være betinget af, at kommunen godkender en samlet plan for anvendelse af arealer.

 

VEDTAGELSESPÅTEGNING


Oprindeligt vedtaget i Slagelse byråd

Den 9. juni 1980

 


5. reviderede udgave vedtaget af Slagelse byråd

Den 17. marts 2003

 

 

På byrådets vegne

Lis Tribler / Egon Bo
Borgmester Kommunaldirektør

 

 

 

 

 

 

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune