Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
10. Kulturhistorie
- 10.1 Kulturmiljøer
- 10.2 Kirkeomgivelser
- 10.3 Arkitektur og bydesign
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 10. Kulturhistorie 10.1 Kulturmiljøer



10.1 Kulturmiljøer

I kulturmiljøer indgår udpegede kulturmiljøer, bygningsfredning og -bevaring, fredede arealer samt beskyttede fortidsminder og sten- og jorddiger.

 

Mål

Byrådet vil:

  • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til beskyttelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, kirkeomgivelser og fredede fortidsminder bl.a. gennem bevarende lokalplaner, byfornyelse, byforskønnelse, naturpleje og administration af lovgivningen
  • oprette et Kulturmiljøråd
  • udpege bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi (1-4) uden at denne udpegning dog skal hindre, at der via lokalplanlægning kan skabes grundlag for eventuelle ombygninger eller nedrivninger af sådanne bygninger
  • gennemføre en etapevis kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer for hele kommunen, så der etableres en samlet og ensartet vurdering af bygningsbevaringsværdierne og kulturmiljøerne
  • lægge særlig vægt på den lokale dialog om bygnings- og øvrige kulturværdiers beskyttelse og bevarelse.

 

Retningslinjer

Fredede og bevaringsværdige bygninger

10.1.1 Ændring af bygninger som er fredet efter bygningsfredningsloven kan kun ske efter tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

10.1.2 Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration af øvrig lovgivning.

10.1.3 Hvis det i forbindelse med lokalplanlægning besluttes, at bevaringsværdige bygninger kan nedrives, har bygherre pligt til at underrette Sydvestsjællands Museum om nedrivningen. Bygherre kan blive pålagt udgifter til en registrering af bygningerne, jf. museumslovens kap. 8.

10.1.4 Ombygning af og tilbygning til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningens arkitektur og den helhed, som bygningen indgår i.

10.1.5 Nybyggeri nær bevaringsværdige bygninger skal tilpasses den sammenhæng, som byggeriet indgår i, og bør gives et nutidigt udtryk med respekt for den lokale byggeskik.

Kulturmiljøer

10.1.6 Inden for arealer udpeget som kulturmiljøer må byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg o.l., samt skovrejsning ikke gennemføres, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet.

10.1.7 Ved opførelse af bygninger eller væsentlige om- og tilbygninger, ved etablering af tekniske anlæg, samt terrænændringer og skovrejsning i de udpegede områder, skal der vises særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdige værdier og sammenhænge.

10.1.8 Der skal udarbejdes bevarende lokalplaner så betids, at kulturmiljøerne sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne.

10.1.9 Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer, skal der vises særlige hensyn over for områdets oplevelses- og fortælleværdi.

Fredede arealer, fortidsminder og diger

10.1.10 Fredede områder, fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger skal bevares gennem statslig og kommunal administration og pleje.

 

 

Redegørelse

Lovgrundlag mv.
Retningslinjerne om kulturarven generelt er fastsat i medfør af planlovens § 11, stk. 1, nr. 14, lovbekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (nr. 911 af 14.10.2001 med senere ændringer), Kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (nr. 838 af 3.10.2002) samt museumslovens §§ 23 og 24.

Beskyttelsen af fortidsminder og sten- og jorddiger er baseret på museumslovens § 29.
Fredningskendelser for naturområder m.v. er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 6.
Bygge- og beskyttelseslinjer er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 2.


Udpegningsgrundlag og uddybning

Frede og bevaringsværdige bygninger

Den bevaringsværdige bebyggelse omfatter indtil videre kun fredede bygninger samt bygninger, som i Kommuneatlas Skælskør 1994 er registreret som bygninger med bevaringsværdi 1-4.

 

For Korsør Gamle By foreligger en registrant, udarbejdet af Kommunen og Planstyrelsen, der ikke er tilgængelig på GIS. Bortset fra denne er der i de tidligere kommuner Hashøj, Korsør og Slagelse ikke udarbejdet kommuneatlas og der er derfor ikke her udpeget bevaringsværdige bygninger efter samme principper som i gl. Skælskør kommune.


Bygninger, der er fredet gennem bygningsfredningsloven, er sikret gennem en tinglyst deklaration, hvorefter Kulturarvsstyrelsen skal godkende ændringer m.v.

Fredede bygninger i hele kommunen og bevaringsværdige bygninger i gl. Skælskør Kommune kan se på http://www.kulturarv.dk/kulturarv/bygninger/test.jsp


Fredede bygninger bliver løbende udpeget af Kulturministeriet på grundlag af bygningsfredningsloven. Kulturarvsstyrelsen er myndighed. Der er i alt 46 fredede bygninger og anlæg i Slagelse kommune.

 

I Kommuneatlas Skælskør 1994 er der gennemført en kortlægning af bygningsmæssige bevarings-værdier i den gamle Skælskør Kommune. Kortlægningen omfatter både bevaringsværdige sammenhænge i byen og på landet samt bevaringsværdige bygninger opført før 1940.

 

Kommuneatlas Skælskør 1994 er grundlag for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i denne kommuneplan. Ved udarbejdelsen af kommuneatlasset er samtlige bygninger opført før 1940 og en række bygninger opført i perioden 1940-60 registreret med bevaringsværdier på en skala 1-9 efter Skov- og Naturstyrelsens kortlægnings- og registreringsmetode SAVE. Hertil kommer de fredede bygninger.

 

De bevaringsværdige bygninger er delt op i 3 kategorier i kommuneatlas:
1-3 = høj bevaringsværdi
4-6 = middel bevaringsværdi og
7-9 = lav bevaringsværdi.


Øvrige bygninger uden klassifikation betragtes som ikke bevaringsværdige.

 

Ifølge Kulturministeriets bekendtgørelse skal de kommuner, der sammen med ministeriet har udarbejdet et kommuneatlas, foretage en udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.
Retsvirkningen af udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er dels indførelse af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger, dels muligheden for at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via et lokalt bygningsforbedringsudvalg oprettet efter byfornyelseslovgivningen. Slagelse Kommune har ikke nedsat et bygningsforbedringsudvalg.

Byrådet vælger selv grundlaget for udpegningen af de bevaringsværdige bygninger. Kommuneatlas kortlægning omfatter kun den gamle Skælskør Kommune, som for tiden udgør det bedst anvendelige udgangspunkt for videre udpegning. I denne kommuneplan udpeges kun fredede bygninger og i tidligere Skælskør tillige bygninger fra kommuneatlasset med bevaringsværdi 1-4.

 

Planstyrelsen og Korsør Kommune udgav i 1989 en bygningsregistrant for Korsør gamle by, der dog ikke findes tilgængelig på GIS. Registranten for Korsør gamle by 1989 omfatter kun husene i den historiske bykerne.

 

Der findes også bevaringsværdige bygninger i de tidligere kommuner Hashøj, Korsør og Slagelse, men disse bygninger er ikke kortlagt og registreret. Slagelse Kommune vil på længere sigt arbejde frem mod et samlet kulturarvsatlas for hele Slagelse Kommune.

 

De bevaringsværdige bygninger, der er udpeget i en kommuneplanen, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger, og byrådet har meddelt ejeren, om det efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, § 18, stk. 1 og 2.

 

Hvis byrådet tillader nedrivning af bevaringsværdige bygninger, vil bygherren blive pålagt at finansiere en museumsfaglig registrering efter vejledning fra Sydvestsjællands Museum. I byområder er der ofte tale om samlede bevaringsværdige miljøer. Ved lokalplanlægning for delområder og byggesagsbehandling bør der tages hensyn til hele nærområdets bevaringsværdier.

 

Der henvises desuden til afsnittet om Arkitektur og bydesign.

 

Kulturmiljøer

I landsplandirektivet Regionplan 2005 er der udpeget 41 kulturmiljøer (37 områder og 4 strækninger) i Slagelse Kommune.

 

Retningslinjer og arealudpegninger for kulturmiljøer er overført fra landsplandirektivet Regionplan 2005 uden ændringer.

Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

 

I det tidligere Vestsjællands Amt blev der i begyndelsen af 1980'erne udarbejdet et stort og grundigt materiale som baggrund for fredningsplanlægningens kulturhistoriske del. Arbejdet blev udført i et samarbejde mellem amtets tekniske forvaltning og Amtsmuseumsrådet. Hele amtet blev analyseret og beskrevet, og resultaterne blev fremlagt dels i en samlet rapport og 23 kommunehæfter,
dels i 2 fredningsplandokumenter med vurderinger og prioriteringer af spor fra henholdsvis forhistorisk og historisk tid. Udpegningen af kulturmiljøer i Regionplan 2005 er sket ved at revurdere og supplere dette materiale. Dette foregik i samarbejde med det tidligere Kulturmiljøråd for Vestsjællands Amt. Der er endnu ikke dannet et kulturmiljøråd som dækker Slagelse Kommune.

 

De udpegede kulturmiljøer er spredt ud over hele kommunen og omfatter en mangfoldighed af spor fra især de seneste århundreder, men mange har rødder meget længere tilbage. I kulturmiljøerne kan der indgå få elementer af samme type, eller der kan være tale om meget komplekse helheder bestående af mange forskellige elementer som f.eks. bebyggelse, gade-, vej- eller hegns-strukturer, grønninger og gadekær, driftspræget natur eller en karakteristisk arealtypefordeling.

 

Bevaringstilstand, oplevelses- og fortælleværdi, videnskabelig værdi, autenticitet, sjældenhed
eller egnstypiske træk spiller forskelligt ind i de enkelte udpegninger, men der er altid tale om en kombination af flere af disse udpegningskriterier.

En stor del af de udpegede kulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger
i udpegningen og de tilknyttede retningslinjer. Enkelte af kulturmiljøerne er omfattet af lokalplaner. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og kommunen til daglig omfatter kulturmiljøerne med. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der ofte kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling.

I omtalen af det enkelte kulturmiljø findes beskrivelser, der fortæller om bevaringsinteresserne for det pågældende kulturmiljø. Her er beskrevet de bærende elementer og kulturmiljøets sårbarhed overfor trusler, som kan påvirke miljøets integritet og oplevelsesværdier. Desuden er der ved fotos vist eksempler fra kulturmiljøerne.

Det skal understreges, at der udover de udpegede kulturmiljøer findes en lang række landsbyer
og stationsbyer, som indeholder bevaringsværdige helheder eller enkeltelementer, som absolut bør beskyttes. Her tænkes f.eks. på kirkerne med deres præstegårde, kirkelader, graverboliger, skolebygninger osv., fortepladser med gadekær, specielle gadeforløb, helstøbte husrækker eller enkeltstående arkitektoniske eller kulturhistoriske bygninger.

 

Der er i landsplandirektivet også udpeget særlige kirkeomgivelser kirkeomgivelse.


Andre kulturarvselementer

Fredninger er geografiske områder, som der gælder særlige regler for. Det kan være naturområder, men der kan også indgå bebyggelser. Borreby Gods og Tudeå-dalen er eksempler på større nyere fredninger. Der er mange fredninger af landsbykirkernes nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger.

 

Fredninger er lovgivningsmæssigt funderet i naturbeskyttelsesloven. Fredningsnævnet er på statens vegne dispensationsmyndighed.

 

Kulturarven omfatter også fredede fortidsminder. Slagelse Kommune har en del fredede fortidsminder fordelt over hele kommunen. Kulturarvsstyrelsen er ansvarlig myndighed for registrering mv. Kommunen varetager bl.a. pleje af og information om fortidsminder på kommunale arealer.

www.miljoeportal.dk.

 

Byrådet administrerer naturbeskyttelseslovens regler om 100 m fortidsmindebeskyttelseslinjen samt museumslovens bestemmelser om dispensation til mindre ændringer på beskyttede jord- og stendiger. Kulturarvsstyrelsen foretager tilsyn og registrering af de fredede fortidsminder og beskyttede diger.

 

Link til arealinformation - "fredede fortidsminder" under "Fredning" 
Link til arealinformation - "beskyttede sten- og jorddiger" under "Bygge- og beskyttelseslinjer".

www.dkconline.dk


Kulturarvsstyrelsen og de kulturhistoriske museer har kortlagt en lang række kulturhistoriske lokaliteter og arealer, som også er fordelt over hele kommunen. Kortlægningen er en hjælp til bygherrer og myndigheder, så de allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk betydning eller ej. Det giver mulighed for at placere f.eks. byggeri, så det ikke generer det arkæologisk følsomme område.

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune



Oplysning om fredede arealer kan ses på arealinfo
Oplysning om beskyttede sten- og jorddiger kan ses på arealinfo
Oplysning om fredede fortidsminder kan ses på både arealinfo og www.kulturarv.dk
Oplysning om bl.a. fortidsmindebeskyttelseslinjen kan ses på arealinfo

 

Planlovens § 11, stk. 1, nr. 14

lovbekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer (nr. 911 af 14.10.2001 med senere ændringer)

Kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige
bygninger i kommuneplanen (nr. 838 af 3.10.2002)
samt museumslovens §§ 23 og 24.

Beskyttelsen af fortidsminder og sten- og jorddiger er baseret på museumslovens § 29.
Fredningskendelser for naturområder m.v. er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 6.
Bygge- og beskyttelseslinjer er baseret på naturbeskyttelseslovens kap. 2.

 

Fredede bygninger i hele kommunen og
bevaringsværdige bygninger i gl. Skælskør Kommune
kan se på http://www.kulturarv.dk
/kulturarv/bygninger/test.jsp

 

En afgrænset landsby (f.eks. Sludstrup),
Et landsbyejerlav (f.eks. Fårdrup)
En husmandsudstykning (f.eks. Slots Bjergby Mark)
Et herregårdsmiljø (f.eks. Borreby)
Et øsamfund (f.eks. Agersø og Omø)
Et åsystem (f.eks. Tudeå-området fra Trelleborg til Store Bælt)
Et byhistorisk anlæg (f.eks. Korsør Fæstning og Færgehavn)
Et nedlagt vej- eller baneanlæg (f.eks. Revsporet i Korsør-Halsskov).