Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
- 12.1 Naturbeskyttelse
- 12.2 Skovrejsning
- 12.3 Spredningskorridorer
- 12.4 Internationale naturbeskyttelsesområder
- 12.5 Geologiske bevaringsværdier
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 12. Natur 12.2 Skovrejsning



12.2 Skovrejsning

Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov har en høj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord, hvor der anvendes gødning og pesticider. De begrænser drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne. Og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsområder.

Staten ønsker at fremme skovrejsning således at skovarealet på landsplan øges til 25 % indenfor en trægeneration. I dag er Danmarks skovareal på 12,4 %. Vestsjælland er en forholdsvis skovfattig egn i Danmark.
Den samlede skovprocent for ny Slagelse kommune var i år 2000 9,7 %. Af det samlede skovareal er ca. 60 % løvskov. Efter år 2000 har der været flere større offentlige skovrejsningsprojekter i kommunen Højbjerg Skov, Skælskør Skov og Bakkely Skov, samlet er disse tre skove på ca. 219 ha, hvilket har givet yderligere 0,4 % skov. Hertil kommer en række private skovrejsningsprojekter.

Mål

Byrådet vil:

  • fremme skovrejsning i områder, hvor nye skove vil forbedre befolkningens muligheder for
    rekreative oplevelser og sikre adgang til eksisterende skove, hvor det er muligt.
  • fremme skovrejsning i områder, hvor nye skove særligt kan fremme biologisk mangfoldighed i landskabet
  • beskytte drikkevandsressourcer med skov i de områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt
  • friholde områder for skovrejsning, hvis de rummer væsentlige landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelig med skovrejsning.
  • arbejde for offentlig skovrejsning omkring Slagelse By.
  • i denne planperiode udarbejde en skovrejsningsplan for Slagelse kommune.



Retningslinjer

12.2.1 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv samt drikke- og grundvandsinteresser.

12.2.2 Kommunen er inddelt i 3 kategorier: positivt skovrejsningsområde, skovrejsning neutralområde og skovrejsning negativområde. 

12.2.3 I "Positivt skovrejsningsområde" er skovrejsning ønskelig. Disse områder har højeste prioritet ved fordeling af tilskud. 

12.2.4 Områder i „Skovrejsning neutralområde" har lav prioritet ved fordeling af tilskud. „Skovrejsning neutralområde" omfatter områder uden for „Positivt skovrejsningsområde", „Skovrejsning negativområde", byområde, sommerhusområde og særligt erhvervsområde.

12.2.5 I "Skovrejsning negativområde", må der ikke plantes skov.


Redegørelse

På landsplan er skovene i dag den mest anvendte ramme for friluftsliv med 75 millioner besøg om året. De bynære skove er de mest besøgte. I Slagelse kommune er ca. 18 % positiv, 44 % neutral og 37 % negativområde. Skovrejsning tjener en række formål, herunder at forøge træproduktion, fremme hensynet til friluftsliv, sundhed, biodiversitet og miljøbeskyttelse.

De største skovområder i kommunen findes øst for Slagelse. Skovene her er private skove, hvorfor der er begrænsning i benyttelse og adgang.

Slagelse Kommune har efter de statslige krav til kommuneplanen ændret på udpegningen af skovrejsningsområder. De ændrede udpegninger vil blive analyseret og evt. revideret ved udarbejdelse af Skovrejsningsplan for Slagelse Kommune

Skovrejsning positiv:
Der er udpeget ca. 2298 ha nye arealer, som er ændret fra neutralområde til positivområde, så det samlede areal til positivt skovrejsningsområde inklusiv eksisterende skove nu udgør 18 % af kommunens areal.

Slagelse Kommune har med denne kommuneplan udpeget en række nye områder til positive skovrejsningsområder. De nye områder er udlagt bynært med størst fokus på Slagelse By. Men også byerne som Boeslunde, Dalmose, Flakkebjerg, Hejninge, Lundby, Ormeslev og Sørbylille har fået ændret udpegningen fra skovrejsning neutral til positiv, hvor skovrejsning er ønsket.

Ønsket om bynær skov er fremsat af Referencegruppen Natur til Kommuneplan 2009, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, "Fremtidens Natur for Slagelse Kommune" og Friluftsrådet "Vision for friluftsliv i Slagelse Kommune".


En række af de nye områder er lagt med nærhed til det gamle jernbanespor fra Skælskør til Slagelse for på sigt at fremme muligheden for rekreative støttepunkter (økobaser) til den mulige sti i det gamle banetrace. Arealerne følger et ønske fremsat af Skov- og Naturstyrelsen til kommuneplan 2009.

Skovrejsning negativ:
Slagelse Kommune har efterkommet statens krav om at ændre udpegningen fra neutralt skovrejsningsområde til negativområde indenfor EF-fuglebeskyttelsesområde, idet udpegningsgrundlaget for området bl.a. er gæs.

Der er udpeget ca. 646 ha nye arealer, som er ændret fra neutralområde til negativområde, så det samlede areal af skovrejsning negativområde nu udgør 37 % af kommunens areal.

Dette har bl.a. bevirket, at der er sket ændring for Agersø og Omø, fra neutralt skovrejsningsområde til skovrejsning negativområde.
Råstofgraveområder er udlagt til skovrejsning negativ. Slagelse Kommune har videreført praksis fra Vestsjællands Amt, hvor råstofinteresseområder er underordnet hensynet til skovrejsning, idet der er tale om en total ressourcekortlægning af råstofforekomster uden egentlig interesseafvejning.

 

Udpegningen til skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Områdets status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning.

Kommuneplanens retningslinjer om skovrejsning skal ikke følges op af lokalplaner, som er bindende for grundejeren. Men da kommuneplanen angiver områder, hvor der er forbud mod tilplantning i henhold til bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005, vil den i sig selv være bindende for grundejeren.

Det påhviler kommunen at føre tilsyn med, at der ikke plantes skov på landbrugsejendomme i de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Skov- og Naturstyrelsen skal i forbindelse med henvendelser om skovrejsning også påse, at der ikke plantes skov, hvor det er uønsket.

De nærmere regler for rejsning af ny skov findes i "Vejledning om tilskud til privat skovrejsning"  udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. Selvom et område er udpeget til positivt skovrejsningsområde, er beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Fredninger skal også respekteres.

Skovloven gør det muligt at udlægge åbne naturarealer som en del af den nye skov.

Slagelse Kommune er som planmyndighed ansvarlig for at vurdere om privat skovrejsningsprojekter kan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed udløse VVM-pligt.

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der forbud mod tilplantning med skov. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning i disse områder.

Kommunen kan med landbrugslovgivningen forhindre, at åbne arealer springer i skov. Ved skovplantning eller utilsigtet skovrejsning på grund af forvoksede juletræer, håndhæves kommuneplanens udpegning af skovrejsning negativområde, af Direktoratet FødevareErhverv.


Dispensation
I henhold til bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur kan Kommunen, hvor særlige forhold taler for det, meddele tilladelse til skovplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder). Byrådet kan således, på baggrund af en konkret ansøgning (særligt skema fra Plantedirektoratet ) og efter en nærmere vurdering, tillade tilplantning af mindre dele af minusområderne.
En nærmere vurdering af de udpegede negativområder kan undertiden vise, at en rigtig udformet tilplantning med skov, vil berøre en mindre del af et negativområde, og kan være en fordelagtig, og i øvrigt problemløs afrunding af skoven. Slagelse Kommune følger her en restriktiv praksis.

Skovtilplantning betegnes som beplantninger, der inden for et rimeligt tidsrum vil danne skov af højstammede træer, jf. vejledning af 1. december 2007 om skovloven. Som regel betragtes sådanne beplantninger dog først som skov, når de er større end 0,5 ha og mere end 20 m brede.

Afhængig af bevoksningens karakter anses følgende former for tilplantning normalt ikke som skovtilplantning:
• Pyntegrønt og juletræer i kort omdrift
• Læhegn og læplantninger
• Vildtremiser og kratbevoksninger mv.
• Energiskov
• Spredte træer, selvsåede bevoksninger, planteskoler, frugtplantager mv.

I alle tvivlstilfælde bør kommunen kontaktes.
Tilplantning i områder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser vedrørende vådområder, enge, fortidsminder mv. kræver desuden særlig tilladelse.


Yderligere information om tilskudsordningerne for offentlig og privat skovrejsning kan fås hos:
• Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm, Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing Falster, tlf. 5443 9013, e-mail Storstrøm@sns.dk

Se også Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk for oplysninger om tilskudssatser mm.


Lovgrundlag mv.
Retningslinjerne vedrørende skovrejsning er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 11.
Det er et statsligt mål at øge skovarealerne til 20-25 % af landets areal i løbet af 80-100 år. Alle kommuner skal se på mulighederne for at udvide skovrejsningsområderne. Det samlede areal til skovrejsning skal som minimum fastholdes. Staten ønsker at arealet udpeget til skovrejsning ønsket bliver på 15-20 % på landsplan.


Udpegningsgrundlag
Udpegningen er en revision af tidligere skovrejsningsplaner, der har været udarbejdet
som Tillæg 4 til Regionplan 1989-2000 og Tillæg 6 til Regionplan 1997-2008, Vestsjællands Amt juni 2000.
Udpegningen er revideret for at opfylde de statslige krav til kommuneplan 2009, for udpegninger i EF-Fuglebeskyttelsesområder.

Skovrejsningsplanen danner grundlag for lokaliseringen af den statslige skovrejsning, idet nye statsskove skal placeres indenfor positivt skovrejsningsområde. Desuden danner skovrejsningsplanen grundlag for administrationen af tilskudsordninger til privat skovrejsning. Disse tilskud administreres af Skov- og Naturstyrelsen, Landsdelscenter Storstrøm. Kommunen inddrages kun, såfremt der opstår tvivl om områdernes afgrænsning.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, (negativområder) er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser. Beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer er desuden sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser.

Fredede områder indgår i negativområderne.
For fredningsplanens højst prioriterede landskaber er der foretaget en nærmere registrering af karakteristiske landskaber, skovlommer, skovbryn, stengærder m.m. Disse områder skal bevares på bekostning af både skovbrugets og landbrugets interesser i tilplantning.

Råstoffer
Områder, der er udpeget som regionalt graveområde, er også udpeget som negativområder, men
kan ved ophævelse af området som regionalt graveområde udlægges som positivt skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning neutralområde.

Områder, der er udpeget som råstofinteresseområde kan ses i Råstofplan 2008, Region Sjælland. I Råstofplan 2008 er alle områder med en råstofressource udpeget som råstofinteresseområde uden afvejning af andre interesser. I det tidligere Vestsjællands Amt blev der ikke taget særlige hensyn til råstofplanlægningen i forbindelse med planlægningen for skovrejsning. Denne praksis videreføres i Slagelse Kommune. I Slagelse Kommune er meget store arealer registreret som råstofinteresseområder.  Med den kommende råstofplanlægning må der forventes en præcisering af mulighederne for skovrejsning inden for råstofområderne. Med denne kommuneplan er der derfor ikke taget særligt hensyn til råstofudpegningerne.

Vindmøller
Områder, der i kommuneplanen er udpeget til opstilling og udskiftning af vindmøller, samt de tilgrænsende arealer i en afstand af 2 km mod sydvest, faldende til 500 m i nordøstlig retning, er friholdt, for udlæg til skovrejsningsområder.

Kirkeomgivelser
Områder der er udpeget som beskyttelsesområde omkring kirkerne (kirkeomgivelser) og udvalgte kulturmiljøer, som tidligere har været mulige skovrejsningsområder er udlagt til negativområde. Områder som hidtil har været udlagt til skovrejsningsområde, er alle vurderet i forhold til kirkeomgivelser.

 

Revision af Skovrejsningsplan
Skovrejsningsplanen for Vestsjællands Amt er sidst revideret med Tillæg 6 til Regionplan 1997-2008, og blev endeligt vedtaget den 26. juni 2000. Med Regionplan 2005-2016 var det nødvendigt at revidere skovrejsningsplanen igen i forhold til de nye områdeudpegninger i Regionplan 2001-2012.
Slagelse Kommune vil i planperioden 2009-2013 udarbejde en skovrejsningsplan.


• Tillæg 6 til Regionplan 1997-2008. Skovrejsningsplan for Vestsjællands Amt. Juni 2000.
Skovloven. Lov nr. 453 af 9. juni 2004, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 20. okt. 2008.
• Vejledning af 1. december 2007 om skovloven
Naturbeskyttelsesloven. Lov nr. 9 af 3. januar 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008.
Lov om drift af landbrugsjord. Lovbekendtgørelse nr. 434 af 9. juni 2004.
Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005.
• Planlægning af skovrejsning - en vejledning til amternes regionplanlægning,
Miljø- og Energiministeriet 1999.
• Skovrejsning i Kommuneplanlægningen, januar 2009. Plan 09 og Skov- og Naturstyrelsen
Landbrugsloven. Lovbekendtgørelse nr. 435 af 2. juni 2004.

 

 

 

 

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune