Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
- 1.1 Udlæg af arealer i byzone og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 1. Byudvikling og sommerhusområder 1.1 Udlæg af arealer i byzone og sommerhusområder



1.1 Udlæg af arealer i byzone og sommerhusområder

 

Bymønsteret beskriver sammenhængen mellem byer og landsbyer, herunder udlægning af arealer til byzone og sommerhusområder. 

I videnssamfundet spiller byerne en hovedrolle. Det fremgår af Landsplanredegørelsen fra 2006, at hvis Danmark skal styrke sin globale position, må vi styrke byerne, for at klare os i europæisk og global sammenhæng. Landsplanredegørelsen illustrerer, at globaliseringen stiller krav om, at der skal skabes stærke byregioner til gavn for hele landet. Et pejlemærke for den kommende kommuneplanlægning er, at der skal være forskel på land og by. Ingen skal være i tvivl om, hvor byen slutter og det åbne land begynder. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. Afgrænsningen af areal til byvækst og sommerhusområder sker efter en afvejning af de øvrige interesser, der findes i det åbne land. Desuden lægges der vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i infrastruktur, f.eks. trafik- og serviceforsyning.

 

Landskabet uden om byerne har stor betydning for byens kvalitet, og vekselvirkningen mellem by og land er vigtig når der planlægges nye byområder omkring byerne. Det er vigtigt, at sommerhusområderne bevarer deres særlige præg af sommerhusområder og ikke udvikler sig i retning af parcelhusområder.

 

Mål

Byrådet vil:

  • Udvikle Slagelse Kommune til at udnytte sin specielle beliggenhed på Vestsjælland til fortsat at styrke den stærke byregion, de eksisterende købstæders og et hundrede landsbyer til en fremtidig udvikling, hvor der specielt vil blive lagt vægt på de enkelte byers og landsbyers stærke sider.
  • Fremme befolkningstilvæksten, som således skal udvikles over hele kommunen, så der indenfor planperioden vil være ca. 80.000 indbyggere i Slagelse Kommune.
  • Slagelse byområde skal udvikles specielt med henblik på uddannelse, administration og centerdannelse.
  • Korsør byområdet skal udvikles specielt med henblik på bosætning samt maritim udvikling.
  • Skælskør byområde skal udvikles specielt med henblik på udvikling indenfor kultur, turisme og wellnes.
  • Landsbyerne skal udvikles med henblik på bosætning – stor eller lille – afhængig af de enkelte landsbyers struktur og placering.

 

 

Retningslinjer

Bymønstret

1.1.1 - Hovedstrukturen i Slagelse Kommune er disponeret efter styrkepositionen i de enkelte geografiske områder:
Slagelse, Korsør, Skælskør, de 100 landsbyer, øerne og det åbne land.

 

1.1.2 - Slagelse bys styrkepositioner kan kort opstilles som følgende:
- detailhandel med omfattende centerdannelser
- videregående uddannelser indenfor bl.a. erhvervsrettede uddannelsesområder
- central administration indenfor privat og offentlig service, herunder sygehus- og forsvarsanlæg

1.1.3 - Korsør bys styrkepositioner kan opstilles som følgende:
- attraktiv bolig / pendlerby
- maritimt knudepunkt indenfor både private og offentlige områder
- kursus- og hotelvirksomhed

1.1.4 - Skælskør bys styrkepositioner kan opstilles som følgende:
- turistattraktion med bevaringsværdig middelalderby og gammelt havnemiljø
- kunst og kulturcentre
- wellness centre og lign.

1.1.5 - De 100 landsbyer, det åbne land og øerne skal analyseres for deres respektive attraktioner med henblik på styrkelse indenfor de forskelligheder, disse geografier repræsenterer.

 

Det overordnede vejnet

1.1.6 Vejene i kommunen er inddelt i 4 klasser.

Klasse A: Omfatter veje som har afgørende betydning for fjerntrafikken, eksempelvis statsveje og højest prioriterede kommunevej som større indfalds- og omfartsveje.

Klasse B: Omfatter trafikveje som har betydning for afvikling af den gennemkørende og/eller kollektive trafik, eller afgørende betydning for afvikling af den lokale nærtrafik eksempelvis veje mellem enkelte bysamfund eller kvarterer i større byer og de højest prioriterede fordelingsveje i industri- og boligområder.

Klasse C: Omfatter trafikveje som har betydning for afvikling af den lokale nærtrafik, eksempelvis øvrige fordelingsveje i industri- og boligområder.

Klasse D: Omfatter lokalveje som har mindre betydning for afvikling af trafikken, eksempelvis boligveje.

 

Områdetyper

1.1.7 Kommunens areal opdeles i 6 områdetyper:
1. BYOMRÅDE, se afsnit 1.1
2. SÆRLIGT ERHVERVSOMRÅDE, se afsnit 1.1
3. SOMMERHUSOMRÅDE, se afsnit 1.1
4. JORDBRUGSOMRÅDE, se afsnit 9.1
5. LANDSKABSOMRÅDE, se afsnit 9.2
6. BESKYTTELSESOMRÅDE, se afsnit 9.3

 

Arealbindinger

1.1.8 Ud over de i 1.3.1 nævnte områdetyper er der følgende arealbindinger, som går på tværs af områdetyperne:
• Anlægsområder, reservationer o.lign. se afsnit 1.1
• Kystnærhedszonen, se afsnit 9.5
• Områder til opstilling af vindmøller, se afsnit 5.1
• Særlig værdifulde landbrugsområder, se afsnit 7.9
• Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, se afsnit 7.5
• Skovrejsningsområder, se afsnit 12.2
• Større uforstyrrede landskaber, se afsnit 9.4
• Internationale naturbeskyttelsesområder, se afsnit 12.4
• Spredningskorridorer, se afsnit 12.3
• Kulturmiljøer, se afsnit 10.1
• Kirkeomgivelser, se afsnit 10.2
• Besøgsområder, se afsnit 8.1
• Geologiske bevaringsværdier, se afsnit 12.5

 

Byområder

1.1.9 Byområder er vist på ovenstående kort

1.1.10 Byområder er udlagt til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative funktioner, såsom idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter.

1.1.11 Egentlig byudvikling kan kun finde sted inden for byområderne. Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra.

1.1.12 Egentlig byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening.

1.1.13 Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt før nye arealer inddrages til byzone. Der kun udlægges nye arealer til byformål på baggrund af en dokumentation af behovet i planperioden. Dokumentationen skal indeholde en opgørelse over rummeligheden i allerede kommuneplanlagte områder til byformål, herunder områder med mulighed for byomdannelse, samt en opgørelse over det forventede arealforbrug i planperioden, herunder arealforbruget pr. bolig i de fremtidige boligområder.

1.1.14 Ved byudvikling skal det skal dokumenteres, at der er sket en afvejning i forhold til natur- og miljømæssige-, kulturhistoriske-, landskabelige- og rekreative værdier samt grundvands- og jordbrugsinteresser. Muligheden for at forøge de førnævnte værdier skal ligeledes inddrages i planlægningen.

1.1.15 Arealer, der endnu ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med retningslinjerne for de tilgrænsende områder ud mod det åbne land.

1.1.16 Varige bygrænser mod det åbne land og mod større indfaldsveje skal normalt markeres med beplantning.

1.1.17 Ved planlægning af byudvikling skal der tages hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer.

1.1.18 Nye arealudlæg til BYOMRÅDE kan som hovedregel ikke ske i en beskyttelseszone langs statsveje og amtsveje. Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af mindst 300 m fra vejmidte af eksisterende eller planlagte motorveje og mindst 150 m fra vejmidte af øvrige eksisterende eller planlagte statsveje og amtsveje. Inden for BYOMRÅDE nedsættes beskyttelseszonen til 30 m fra vejmidte.

1.1.19 -

1.1.20 Nye boliger kan som hovedregel kun opføres i byområder, lokalplanlagte landsbyer og i afgrænsede landsbyer.

1.1.21 Der kan kun planlægges for husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne.

1.1.22 Der kan kun etableres jordbrugsparceller i BYOMRÅDE, hvis byen har mindre end 1.500 Indbyggere og i øvrigt opfylder andre lovgivningsmæssige krav til beliggenhed af jordbrugsparceller.

1.1.23 Nye fremstillingsvirksomheder kan som hovedregel kun etableres inden for byområdet ved større byer eller i de særlige erhvervsområder.

Lokaleforhold
1.1.24 I de nævnte kommuner gælder følgende retningslinjer for den kommunale planlægning

 

Særligt erhvervsområde

1.1.25 SÆRLIGT ERHVERVSOMRÅDE er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og skal forbeholdes disse virksomheder.
1.1.26 Der er i Slagelse Kommune udpeget to SÆRLIGE ERHVERVSOMRÅDER, som vurderes at være egnede til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Områdernes miljøtekniske egnethed fremgår af fig. 1.3 og af beskrivelserne af de enkelte områder. I disse områder må der ikke etableres typer af virksomheder, der er følsomme over for andre virksomheders forurening. Etablering af særlig risikobetonet virksomhed omfattet af risikobekendtgørelsen vil blive vurderet i det konkrete tilfælde, da der er tale om meget forskelligartede virksomheder.
1.1.27 Det skal sikres, at der ikke ved udlæg af arealer til forureningsfølsom anvendelse opstår miljømæssige konflikter med de SÆRLIGE ERHVERVSOMRÅDER.

Lokale forhold:
1.1.28 Vest for Vemmelev er der udlagt et område på ca. 88 ha til støjende, luftforurenende virksomheder samt til virksomheder, der i tilfælde af uheld kan medføre en risiko for forurening af grundvandet. Området er ikke egnet til at rumme særligt vandforbrugende virksomheder.

1.1.29 Ved Stigsnæs er der udlagt et område på ca. 355 ha til industri, som kan benytte spildvarmen fra den eksisterende industri og til industri, som er afhængig af adgangen til dybt farvand eller til det centrale renseanlæg. Desuden kan der placeres servicevirksomheder, som er nødvendige for ovennævnte virksomheder eller nødvendige for en containerhavn. Området kan i øvrigt anvendes til støjende, luftforurenende og spildevandsudledende virksomheder samt til virksomheder, der i tilfælde af uheld kan medføre en risiko for forurening af grundvandet.

Der skal ved lokalisering af virksomheder tages hensyn til de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og det eksisterende oplag af brandfarlige stoffer. Der er begrænsende muligheder for tilledning af kvælstof til Agersø Sund. Området er velegnet til at rumme særligt vandforbrugende virksomheder. Vandbehovet kan bl.a. dækkes af sekundavand eller afsaltet havvand.

 

Sommerhusområder

1.1.30 SOMMERHUSOMRÅDE er forbeholdt ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og bebyggelse.
1.1.31 Der udlægges ikke nye arealer til individuel sommerhusbebyggelse.
1.1.32 Nye fritidsboliger kan etableres inden for SOMMERHUSOMRÅDE.
1.1.33 Der kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder i SOMMERHUSOMRÅDE. Etablering af servicefunktioner bør kun tillades, såfremt servicebetjeningen ikke med rimelighed kan ske fra et nærliggende bysamfund.
1.1.34 Der skal i kommuneplanen redegøres for de eksisterende forhold i de enkelte SOMMERHUSOMRÅDER og fastlægges rammer med henblik på at fastholde eller forbedre dem som attraktive ferie- og fritidsområder.
1.1.35 Der kan ses på ændring af anvendelsen af planlagte områder fra individuel sommerhusbebyggelse til mere koncentrerede ferieformer.
1.1.36 Der skal i kommuneplanen redegøres for muligheden for at overføre uudstykkede arealer med beskyttede naturtyper fra SOMMERHUSOMRÅDE til landzone.
1.1.37 Der skal i kommuneplanen tages stilling til, hvorledes forholdene for endagsturismen i SOMMERHUSOMRÅDERNE kan forbedres.

 

Anlægsområder

1.1.38 Afgrænsede og uafgrænsede anlægsområder er vist under kortemnerne „Planlagte tekniske anlæg (RP)" og „Planlagte ferie- og fritidsområder (RP)". Anlægsområder er tillige vist på fig. 1.4, hvoraf det fremgår hvilken anlægstype, der er tale om.
1.1.39 Anlægsområder er arealreservationer til fremtidige tekniske eller rekreative anlæg i det åbne land.
1.1.40 Der må ikke foretages investeringer eller ændringer i den hidtidige arealanvendelse på en sådan måde, at der kan opstå konflikt i forhold til den anvendelse, der er reserveret mulighed for.
1.1.41 Anlæg skal altid indpasses under hensyn til omgivelsernes karakter, og der kan stilles særlige krav til det enkelte anlægs placering og udformning.

 

Redegørelse

I Slagelse Kommunes hovedstruktur hedder det:

"Vi vil styrke de stærke sider i kommunen"

Takket være en gunstig fysisk struktur og en aktiv indsats, gennem et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv, har Slagelse Kommune fortløbende arbejdet på at udvikle Slagelse Kommunes stærke sider. Det gælder både i forhold til de 3 købstæder – Slagelse, Korsør og Skælskør og i landområdet med de et hundrede landsbyer samt i de attraktive rekreative områder, herunder sommerhusområderne. Det er Byrådets klare mål at fortsætte og øge indsatsen omkring de fortrin, kommune allerede har i disse områder.”

 

Slagelse

I Slagelseområdet er der en restrummelighed på ca. 800 boligenheder til åben/ lav og tæt/ lav og etageboligbebyggelse og en restrummelighed på ca. 128 ha. til erhvervsformål.

Kommuneplanen foreslår et større areal på Slagelse Nørremark udlagt til byzone i sammenhæng med det allerede udlagte areal nord for Valmuevej.

Herudover foreslår kommuneplanen et større erhvervsareal mellem de allerede udlagte arealer mellem ”Slipset” og Marsk Stig udlagt på Idagårds areal.

Endelig foreslår kommuneplanen, som følge af sygehusudvidelsen på idrætsarealerne, et nyt større idrætsområde udlagt i Skovsøområdet i nær kontakt til golfbaneområdet. Arealet forbliver i landzone.

Der er allerede større ubebyggede byzonearealer i både Korsør og Skælskør området, hvorfor kommuneplanen ikke indeholder forslag til yderligere byzoneudlæg i disse byer.

 

Korsør

Restrummeligheden for Korsør er ca. 1100 boligenheder, overvejende til etageboligbebyggelse og ca. 18 ha. for erhvervsudvikling. Disse udlæg skønnes tilstrækkelige.

 

Skælskør

Restrummeligheden i Skælskør er ca. 530 boligenheder, overvejende til åben / lav og tæt/ lav og med en restrummelighed for erhvervsformål på ca. 94 ha. Disse restrummeligheder skønnes for Skælskør at være tilstrækkelige i planperioden.

 

Tilsvarende for de større landsbyer, hvor der alene er foreslået mindre byzoneudlæg i landsbyerne Slots Bjergby, Kr. Stillinge og Bisserup.

 

Restrummeligheden i de 10 større landsbyer er udregnet til følgende:

Vemmelev med ca. 490 boligenheder, fortrinsvis til åben/ lav og tæt/ lav. Herudover er der 55 ha. til erhvervsformål.

Dalmose med 48 boligenheder, fortrinsvis til åben/ lav og tæt/ lav. Herudover er der 24 ha. til erhvervsformål.

Kr. Stillinge har ingen restrummelighed til boliger og ca. 5,5 ha. til erhvervsformål. Der er i Kr. Stillinge regnet med mindre boligudlæg i kontakt til de eksisterende områder.

Boeslunde med 48 boligenheder, fortrinsvis åben/ lav og tæt/ lav og ca. 790 m2 til erhvervsformål.

Slots Bjergby med 150 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav. Der er regnet med et nyt udlæg boliger i kontakt med de eksisterende områder.

Flakkebjerg med 100 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav boligbebyggelse.

Svenstrup/ Frølunde (Hesselbjerg) med ca. 100 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav.

Bisserup med 100 boligenheder alene til åben/ lav og tæt/ lav. Der er regnet med et mindre boligudlæg vest for det eksisterende udlagte område.

Havrebjerg – der er ikke regnet med nyt byudlæg.

Sørbymagle med 250 boligenheder alene til åben og tæt/lav boligbebyggelse.  

 

Landsbyerne i øvrigt

Der er i alt 100 landsbyer. Heraf er 77 afgrænset. Af de 77 er der i de 50 af landsbyerne umiddelbart mulighed for mindre udbygning, udflytning og lignende.

Herudover vil der også være mulighed i de resterende afgrænsede landsbyer, på baggrund af en konkret ansøgning, at gennemføre en mindre boligbebyggelse på baggrund af en zoneansøgning.

 

Befolkningsprognose

I planperioden gennemgås kommunens samtlige rammeområder til revurdering i forhold til bebyggelsesregulerende bestemmelser, udstrækning og opdeling.

I planperioden gennemføres en opdateret prognose for befolkningudviklingen og byggeaktiviteten til bolig- og erhvervsformål.

Eksisterende arealudlæg revurderes med henblik på en revision og koordinering af den samlede byvækst, så det svarer til den 12 årige planperiode.