Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
- 2.1 Boliger
- 2.2 Erhverv og offentlige formål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 2. Områder til forskellige byformål 2.2 Erhverv og offentlige formål



2.2 Erhverv og offentlige formål

Kommunen har, indtil kommunalreformen, som hovedregel haft ansvaret for planlægningen indenfor byzonen, mens amterne har haft begrænset kompetence til at planlægge for arealanvendelsen i byzonen. De har f.eks. planlagt for større offentlige institutioner, større trafikanlæg og større teknisk anlæg. Kommunen har nu den fulde planlægningskompetance i byzonen.

Bypolitik er for alvor kommet i fokus i mange kommuner. Et effektivt og spændende bymiljø har stor betydning for det erhvervsmæssige potentiale og muligheder for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft.

Planlægning af arealanvendelsen i byerne skaber og bevarer kvaliteten i vores byområder. En hensigtsmæssig placering af forskellige funktioner er med til at sikre funktionelle byer. I dag sætter bypolitikken fokus på forbedring af ældre byområder og byernes fysiske og arkitektoniske rum. Væksten i videnserhvervene og serviceerhvervene giver gode muligheder for byomdannelser og blandede funktioner i samme bykvarterer.

Mål

Byrådet vil

  • Udvikle nye attraktive erhvervsområder, sektoreret med henholdsvis mere eller mindre miljøbelastende erhvervsvirksomheder, service- og kontorvirksomheder m.v.
  • Sikre eksisterende erhvervsvirksomheders udviklingsmuligheder gennem hurtig sagsbehandling samt fleksibel planlægning.
  • Formulerer en robust og fremadrettet erhvervspolitik.

Retningslinjer

2.2.1 Rækkefølgeplanens tidsfølge skal følges.

2.2.2 Der søges, gennem planlægningen, skabt mulighed for etablering af nyt stort administrationscenter for offentlig og privat service hen over banearealet vest for Slagelse station.

2.2.3 Der søges skabt mulighed for blandet bolig- og erhvervsudvikling samt centeretablering på arealerne ved Teilmanns Alle i Korsør.

2.2.4 Der søges skabt mulighed for etablering af ny kulhavn, kuldepot og erhvervshavn ved Stigsnæs.

2.2.5 Virksomheder med mange arbejdspladser skal som udgangspunkt placeres i en af det 3 købstæder - Slagelse, Korsør eller Skælskør.

2.2.6 Nye fremstillingsvirksomheder kan som hovedregel kun etableres i byområderne henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør.

 

Redegørelse

Befolkningsudvikling - se redegørelse

Rækkefølgebestemmelse

 

Lokalplan Zonestatus Antal Erhvervs-områder 2010- 2013 2014- 2021
      Slagelse        
 - Byzone   Bakkevej  x x    
 - Byzone   Kassebjerggård  x x    
 + Byzone   Marsk Stig  x x    
      Korsør        
  Byzone/ landzone  25 ha Erhvervsareal m.v.  x x    
 (+) Byzone/ landzone  75 ha Vemmelev  x x x**
      Skælskør        
 + Byzone   Annebjerggård-1.etape  x x    
 - Landzone   Annebjerggård-2.etape     x**

*Nyt byzoneareal

** Erhvervsbyggeri fortsætter ud over perioden

 

Offentlige/rekreative formål

Slagelse sygehus

Der skal ved planlægning af området tages specielt hensyn til sammenhængen mellem Slagelse by, Anlægget og de tilbageværende boldbaner på den ene side og Slagelse Lystskov og de store skovområder på den anden side, f.eks. gennem stiføringer, gangbro over motorvejen, beplantninger m.v.

Der skal tages hensyn til terrænforholdene, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler, der følger et valgt princip. Den grønne kile fra bymidten til Slagelse Lystskov skal indtænkes og enten bevares eller nytænkes.

Områdets landskabelige udtryk i forhold til bl.a. terræn bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn.

Området kan anvendes til offentligt serviceformål som sygehus, sundhedsaktiviteter, retspsykiatri og sikring og lign.

I forbindelse med detailplanlægningen af området skal der tages hensyn til:

Eksisterende grønt rekreativt område
Vejbyggelinjer
Eksisterende grøn struktur

Det eksisterende rekreative område skal bevares og indgå i områdets grønne struktur. Der etableres en klar adskillelse mellem dette område og de omkringliggende boligområder, f.eks. gennem en grøn struktur.

Udnyttelse af området kræver en tilretning af indfrastukturen til og fra området. Der skal tages hensyn til støjbelastningen fra de militære aktiviteter, motorvej og omfartsvej.

 

Slagelse Sportscenter.

Området udlægges til offentlige rekreative formål.

Området skal planlægges i sammenhæng med golfbaneområdet i en helhedsplan, gående fra vest mod øst efterhånden som behovet opstår.

Der skal tages hensyn til terrænforhold, når området detailplanlægges. Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler, der følger et valgt princip.

Områdets landskabelige udtryk i forhold til bl.a. terræn og områdets økologiske forbindelse bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn og den økologiske forbindelse respekteres.

I forbindelse med detailplanlægning af området skal der tages særskilt hensyn til:

Kirkebyggelinje i forhold til Ottestrup kirke
Kirkeomgivelser i forhold til Ottestrup kirke
Økologiske forbindelser
§ 3 områder i form af vandhul m.v.
Eksisterende småbiotoper

Den eksisterende økologiske forbindelse, de eksisterende § 3 områder og de eksisterende småbiotoper skal bevares og indgå i områdets grønne struktur. Kirken og kirkeomgivelsesområdet skal indtænkes i forhold til at bevare det vigtigste indkik til kirken.

Området kan anvendes til rekreativt formål, som f.eks. sportspladser, større sportsanlæg, publikumsfaciliteter m.v. Bebyggelsen indenfor kirkebyggelinjen må ikke være højere end maks. 8 m over det enkelte grundareals højeste terræn.

Udnyttelse af området kræver en tilretning af infrastrukturen til og fra området. Der skal tages hensyn til støjbelastningen fra motorvej samt vejbyggelinjer.

 

Idagårdsområdet i Slagelse (perspektivområde)

Området skal planlægges i sammenhæng med naboarealerne, både mod øst - Transportcentret og mod vest Marsk Stig området, som begge er lokalplanlagte.

Der skal tages hensyn til terrænforholdene, når området detailplanlægges. I forbindelse med detailplanlægningen zoneres området, således at der tages muligt hensyn til miljøfølsom anvendelser.

Området skal ved udnyttelse gives et grønt udtryk gennem brede grønne kiler, der følger et valgt princip.

Områdets landskabelige udtryk, i forhold til bl.a. terræn, bevares i forbindelse med bebyggelse, således at bebyggelsen placeres i det eksisterende terræn.

I forbindelse med detailplanlægning af området skal der tages særskilt hensyn til:

Kirkebyggelinjer i forhold til Antvorskov Kirke
Kirkeomgivelser i forhold til Antvorskov Kirke
Diger
Skovbyggelinje
§ 3 områder i form af vandhul
Eksisterende småbiotoper

Diger, det eksisterende § 3 område og eksisterende småbiotoper kan bevares og indgå i områdets grønne struktur. Kirken og kirkeomgivelserne skal indtænkes i forhold til at bevare det vigtigste indkik til kirken.

Udnyttelse af området kræver en tilretning af infrastrukturen til og fra området. Der skal tages hensyn til arealudlæg til omfartsvej mellem Skælskørvej og Næstvedvej.

 

Baneby II - Slagelse station (perspektivområde)

På området umiddelbart vest for Slagelse station, ved den gamle godsbanegård, indeholder kommuneplanen et forslag til et nyt 20 etagers administrationscenter for privat og offentlig erhverv.

Bebyggelsesplanen er tænkt som et bygningskompleks med 2 højhuse på henholdsvis nordsiden og sydsiden af hovedbanen samt nogle tværgående bygningskomplekser, som spænder hen over jernbanen.

Bygningskomplekset skal have direkte kontakt til perronerne på stationen, således at pendlere/ brugere af bygningen, via elevatorer, direkte kan få adgang til bygningens forskellige funktioner.

Bygningskomplekset er tænkt anvendt med centerfunktioner i bebyggelsens stueetage, med offentlige og private erhverv på bygningens mellemetager og med boliger på bygningens øverste etager, afhængig af de aktuelle behov.

Arealet er ejet af DSB og Slagelse Kommune vil, i et samspil med DSB via lokalplanlægning, søge at udvikle arealerne.

 

Kulhavn - Stigsnæs. (igangværende planlægning)

Skælskør Byråd har i lang periode søgt at udvikle området omkring Stigsnæs med henblik på etablering af en transit containerhavn - Baltic Gate.

Disse planer er midlertidig langt på hylden i forbindelse med et nyt havneprojekt - udvidelse af Dongs kulhavn med henblik på etablering af en egentlig transit kulhavn samt etablering af et stort kullager - 1000 x 300 x 25 m.

Hensigten er at indsejle kullene med dybdegående oceangående skibe for efterfølgende at udskibe kullene til lavbundede pramme, som kan sejle kullene til en række af Dongs andre kraftværker i Danmark og Nordtyskland.

I forbindelse med dette projekt undersøges muligheden for etablering af en ny erhvervshavn til erstatning af de små købstadshavne på Vestsjælland.

 

Center Teilmanns Allé - Korsør. (kommuneplanlagt)

På de gamle havnearealer ved havnen, umiddelbart i tilknytning til Korsør bymidte, planlægges opført en centerbebyggelse med bebyggelse i op til 13 etager.

Bebyggelsen skal indeholde et butikscenter i stueetagen, omfattende bl.a. en stor dagligvarebutik.

På bebyggelsens øvrige etager er det tanken at indrette både kontorvirksomhed samt boliger, afhængig af det aktuelle behov.

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune