Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
- 4.1 De regionale forbindelser
- 4.2 Den kollektive transport i øvrigt
- 4.3 Kommunale veje og stier m.v.
- 4.4 Havne
- 4.5 Lystbådehavne
- 4.6 Flyvepladser
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 4. Trafik 4.1 De regionale forbindelser



4.1 De regionale forbindelser

Jernbaner, færger, veje og stier udgør kommunens trafikale hovedstruktur. Som stamme, grene og kviste på et træ har den trafikale struktur forskellige dele med forskellige funktioner. Grundstammerne i kommunens trafikale hovedstruktur, udgøres primært af forbindelser til og fra den øvrige del af Sjælland og Fyn og Jylland.

- Hovedjernbanen mellem København og Jylland.

- Regionaljernbanen Slagelse - Høng - Tølløse.

- E 20 Vestmotorvejen

- Rute 22 Landevejen Kalundborg - Slagelse - Næstved

Mål

Byrådet vil:

  • Via samarbejdet om den regionale udviklingsplan, i dialog med vore naboer m. fl., arbejde for at sikre gode transportforbindelser til omverdenen.
  • Arbejde for, at trafikforbindelserne til omverdenen sikres og forbedres gennem statslige investeringer i infrastruktur og togdrift, i overensstemmelse med den statslige udmelding om sammenhængen mellem den fysiske planlægning og udbygning af infrastrukturen.
  • Udbygge vejnetstrukturen, så den understøtter ønsket om lokalisering og udvikling af erhvervsliv og bosætning i de enkelte områder.
  • Forbedre vilkårene for pendlere med såvel tog som bil.
  • Arbejde for, at der etableres en højklasset landevejsforbindelse mellem Slagelse og Næstved (dvs. en vej med niveaufri skæringer og få tilslutninger). Et led i rute 22, Vestmotorvejen - Næstved - Sydmotorvejen.
  • Arbejde for, at der etableres østvendte ramper til og fra Vestmotorvejen ved Vemmelev.
  • Arbejde for, at omfartsvejen vest og syd om Slagelse færdiggøres indenfor planperioden.

 

Retningslinjer

4.1.1 Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for de områder der er udlagt til vejanlæg, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer.

4.1.2 Der udlægges et 200 m bredt bælte til etablering af en omfartsvej vest og syd om Slagelse.

 

Redegørelse

Det er byrådets opfattelse, at infrastrukturforbedringer er en væsentlig udfordring.

Slagelse Kommunes planlægning baseres på positive forventninger til, at forbindelserne på det regionale trafiknet udbygges og vedligeholdes de kommende år.

Øget velstand, befolkning og øget transport af personer og gods har også øget problemerne på det overordnede trafiknet.

For at sikre muligheder for større omlægninger i vejnettet, reserveres der anlægsområder til følgende vejanlæg

 

-Omfartsvej vest om Slagelse

-Omfartsvej syd om Slagelse

-Etablering af østvendte ramper til Vestmotorvejen i Vemmelev.