Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
- 6.1 VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 6. VVM-anlæg



VVM-anlæg

En række større anlæg og projekter, skal miljøkonsekvensvurderes, inden de realiseres. Det vil sige, at kommuneplanens retningslinjer for det pågældende anlæg eller projekt skal ledsages af en redegørelse for dets virkninger på miljøet - en såkaldt VVM-redegørelse.
Retningslinjen gælder for anlæg og projekter, der er opført i to bilag til den såkaldte VVM-bekendtgørelse. Af bekendtgørelsen ses, hvilke anlæg og projekter, der skal udarbejdes VVM-redegørelse for, og hvad VVM-redegørelsen skal indeholde.
Nogle anlæg er obligatorisk VVM-pligtige. Andre anlæg er kun VVM-pligtige, hvis det på grundlag af en screening vurderes, at anlægget må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.
Der er opstillet en række krav til, hvad en VVM-redegørelse skal indeholde. Den skal belyse påvirkningen af et anlæg eller projekt på mennesker, sundhed, dyr, planter, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, transport samt adgangsmuligheder til landskabet samt eventuelle relevante alternative udformninger eller placeringer. Derudover skal mulige løsningsforslag, som kan reducere anlæggets eller projektets virkninger på miljøet, beskrives.
Ansøgeren skal levere alle de oplysninger, der er nødvendige for at lave en miljøvurdering. Det er kommunens opgave at sikre, at alle konsekvenserne er belyst tilstrækkeligt. På baggrund af VVM-redegørelsen udarbejder kommunen et tillæg til kommuneplanen. Dette tillæg skal sammen med VVM-redegørelsen vedtages af byrådet, inden projektet kan igangsættes.
Kommuneplanretningslinier for nye VVM-pligtige anlæg vil blive tilvejebragt i form af et tillæg til kommuneplanen.

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune