Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
- 9.1 Jordbrugsområder
- 9.2 Landskabsområder
- 9.3 Beskyttelsesområder
- 9.4 Større uforstyrrede landskaber
- 9.5 Kystnærhedszone A+B
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 9. Landområder 9.1 Jordbrugsområder



9.1 Jordbrugsområder

Mål

Byrådet vil:

  • Sikre at landbrugets udvikling sker i harmoni med det åbne lands øvrige interesser, så potentielle konflikter så vidt muligt undgås. Dette især i forhold til erhvervets udvikling i nærheden af nuværende og fremtidige by- og naturområder.

 



Retningslinjer

9.1.1 Jordbrugsområderne er primært områder, der er udpeget som ”særlig værdifulde landbrugsområder”, og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Det er dog også områdetypen, hvor anlæg der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvis skal søges lokaliseret.

9.1.2 Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug, skal ske under hensyntagen til de berørte ejendomme, struktur- og arronderingsforhold i området, investeringer, kulturtekniske anlæg og behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning, så en hensigtsmæssig løsning for jordbruget tilstræbes.

9.1.3 Inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest muligt og om muligt ske på arealer med begrænset betydning for jordbruget. Ved inddragelse skal det tilstræbes at bevare større samlede jordbrugsområder. Landbrugsjorder, der er planlagt inddraget til andre formål end jordbrug, skal normalt forblive i jordbrugsmæssig drift, indtil de faktisk tages i brug til anden anvendelse. Bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. Landbrugsinteressen kan vige for hensynet til natur- og miljømæssige-, landskabelige, byudviklingsmæssige- samt kulturhistoriske interesser.

9.1.4 Retningslinjer for byggeri og anlæg i landzone herunder i jordbrugsområer er vist i afsnit om Byggeri og Anlæg i landzone.

Redegørelse

Hovedparten af jordbrugsområderne består af områder, som ifølge Jordbrugsanalyse 2000 er “særligt værdifulde landbrugsområder”. Jordbrugsområderne omfatter ca. 32 % af kommunens areal, se ovenstående kort . Disse områder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet, som herved får en høj grad af investeringssikkerhed. Derfor er antallet af restriktioner over for jordbrugserhvervet begrænset så meget som muligt. Dog har det været nødvendigt, at åbne mulighed for placering af særligt arealkrævende anlæg og virksomheder, som af hensyn til miljøgener mv. bør placeres i det åbne land.

 

Landbrugsjord er en begrænset ressource. Det er derfor vigtigt at værne om al landbrugsjord. Hensynet til bevarelse af landbrugsjord skal ske sammen med en varetagelse af natur- og miljømæsssige, landskabelige samt kulturhistoriske interesser, herunder kvaliteten og anvendelsen af vandet i vandløb og søer, sikring af drikkevandsinteresser, VMP II-projekter (VandMiljøPlan), VMP III-projekter, naturgenopretning og sikring af de beskyttede naturtyper samt sten- og jorddiger.  I forbindelse med større arealinddragelser af jordbrugsarealer til andre formål, samt ved projekter vedrørende naturgenopretning, råstofindvinding, naturpleje og skovtilplantning bør jordfordeling bruges som et middel til at bevare ejendommes produktionsmuligheder.

 

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune