Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
- 9.1 Jordbrugsområder
- 9.2 Landskabsområder
- 9.3 Beskyttelsesområder
- 9.4 Større uforstyrrede landskaber
- 9.5 Kystnærhedszone A+B
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 9. Landområder 9.4 Større uforstyrrede landskaber



9.4 Større uforstyrrede landskaber

En del af et udpeget større uforstyrret landskab dækker Slagelse Kommune. Udpegningen dækker et 170 km2 stort landskab i området mellem Slagelse by og Tystrup-Bavelse søerne. I Slagelse kommune er området fra Antvortskov Kasserne, skovene øst for Slagelse samt nord/øst/syd for Sørbymagle udpeget. Området strækker sig også ind i Sorø kommune og Næstved kommune med kernen i Tystrup-Bavelse søerne.


Mål

Byrådet vil:

  • sikre at større uforstyrrede landskaber friholdes for store tekniske anlæg og /eller støjende anlæg,
  • sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til de større uforstyrrede landskaber og
  • i den kommende planperiode vurdere om der skal ske udpegning af flere større uforstyrrede landskaber i Slagelse kommune, f.eks. dobbeltkysten fra Stigsnæs til Bisserup omkring Basnæs Nor og Holsteinsborg Nor.

 

Retningslinjer 

9.4.1 Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg, samt støjende aktiviteter.

9.4.2 Hvis det i særlige tilfælde bliver nødvendigt at placere større anlæg i et uforstyrret landskab, skal anlægget udformes så det generer mindst muligt.

Redegørelse

Større uforstyrrede landskaber er landskaber, hvor der kun opleves en begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser. 


Slagelse Kommune sikrer gennem kommuneplanens rammer og retningslinjer at uforstyrrede landskaber kortlægges og bevares ved at undlade at placere nye, større tekniske anlæg som motorveje, motortrafikveje, støjende sportsanlæg, jernbaner, el og telemaster, vindmøller, høje bygninger, skorstene og andre større anlæg både i og for tæt på områderne.


Udpegningen af større uforstyrrede landskaber er sket på baggrund af et projekt i Skov- og Naturstyrelsen fra 1992. Kategorien er defineret som sammenhængende landområder over 100 km2, der er upåvirket af store tekniske anlæg, f.eks. stærkt trafikerede veje, store el-ledningsnet, vindmølleparker, lufthavne, kraftværker, større by- og sommerhusområder m.m.

 

I det tidligere Vestsjællands Amt er der storslåede og særprægede landskaber med en relativt lille bebyggelsesgrad, der gennem planlægning og administration kan fastholdes eller forbedres, og der blev udpeget i alt 4 større uforstyrrede landskaber. Et af disse er delvist beliggende i Slagelse kommune og det er landskabet ved Tystrup-Bavelse søerne på i alt 170 km2. Området har i tidens løb været omtalt som en naturpark.

 

Slagelse Kommune vil arbejde for Den Europæiske Landskabskonvention efter hvilken der skal opstilles kvalitetsmål for landskabet. Efter konventionen er der krav om borgerinddragelse i opstillingen af kvalitetsmål og ved beslutninger, der har direkte eller indirekte indflydelse på hvordan landskabet udvikler sig.

 

Lovgrundlag mv.

Retningslinjerne vedrørende værdifulde landskaber er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune



Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.