Slagelse kommune
  Udskriv siden     A-Å indeks     Sitemap  
1. Byudvikling og sommerhusområder
2. Områder til forskellige byformål
3. Detailhandel
4. Trafik
5. Tekniske anlæg
6. VVM-anlæg
7. Miljø og Landbrug
8. Arealer til fritidsformål
9. Landområder
- 9.1 Jordbrugsområder
- 9.2 Landskabsområder
- 9.3 Beskyttelsesområder
- 9.4 Større uforstyrrede landskaber
- 9.5 Kystnærhedszone A+B
10. Kulturhistorie
11. Byggeri og anlæg i landzone
12. Natur
13. Øvrige interesser
 
Om dette websted

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk
Forside Hovedstruktur Retningslinjer Rammebestemmelser Kommuneplantillæg

Retningslinjer 9. Landområder 9.5 Kystnærhedszone A+B



9.5 Kystnærhedszone A+B

Danmark har i forhold til sin størrelse en lang og varieret kyststrækning. Kysten er en væsentlig landskabelig ressource, som bør bevares og beskyttes. Mange byer er opstået ved kysten. Senere kom sommerhusene, ofte ved de bedste badestrande. Der er pres for at øge benyttelse af kysten, for eksempel til byudvikling og rekreative formål.

Der stilles særlige krav til planlægningen af de kystnære områder. Arealanvendelsen ved kysten reguleres ved en 3 km bred kystnærhedszone, hvor man skal begrænse nye arealudlæg, der ikke nødvendigvis skal lokaliseres kystnært og hvor man i øvrigt skal tage hensyn til kystlandskabet. Disse regler blev indført i planlovgivningen i 1992.

Områderne helt tæt på kysten reguleres fortsat gennem strandbeskyttelseslinjen, der blev indført i 1937. Der kan ikke uden forudgående dispensation ske ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, der normalt er 100 m fra kysten ved sommerhusområder og 300 m ved ubebyggede områder.

 

 

Mål

Byrådet vil:

  • bevare det åbne kystlandskab langs kommunens 180 km lange kystlinje uden anden bebyggelse og anlæg end de eksisterende helårs- og sommerhusområder, enkelte lystbådehavne, mindre bådebroer og andre mindre anlæg til rekreative formål, som understøtter udviklingen af friluftslivet ved bysamfund og sommerhusområder, og
  • medvirke til at sikre og udbygge offentlighedens adgang til kysten, hvor dette er muligt uden at tilsidesætte hensynet til naturen.

 

 

Retningslinjer

9.5.1 Inden for kystnærhedszone A kan der ikke udlægges nye byområder eller opføres nye tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg mv. Der kan dog placeres anlæg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den enkelte jordbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. Der kan desuden etableres stiforbindelser og rekreative støttepunkter, som kan indpasses og underordnes landskabet.

9.5.2 Inden for kystnærhedszone B kan der undtagelsesvis udlægges nye byområder, hvis der kan godtgøres et særligt planlægningsmæssigt behov. Nye byområder skal fortrinsvis udlægges umiddelbart bag eksisterende byområder. Der kan som hovedregel ikke placeres større tekniske anlæg i zone B. Ferie- og fritidsanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse og i overensstemmelse med retningslinjerne for arealer til fritidsformål. Der kan placeres anlæg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den enkelte jordbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. Der kan desuden etableres veje, stiforbindelser og rekreative støttepunkter.

9.5.3 Der må ikke i hverken kystnærhedszone A eller B planlægges for eller placeres anlæg eller bebyggelse på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet. Undtaget herfra er trafikhavne og andre overordnede trafik- og forsyningsanlæg. Andre trafik- og forsyningsanlæg samt lystbådehavne skal vurderes i hvert enkelt tilfælde og i forhold til kommuneplanens øvrige retningslinjer. Udlæg af ny byområder eller anlæg, der vil forudsætte at der skal udføres ny kystbeskyttelse, bør som udgangspunkt undgås.

9.5.4 Eksisterende kystbeskyttelse kan vedligeholdes. Ny kystbeskyttelse kan alene etableres
efter en af Kystdirektoratet meddelt tilladelse. Kommunen vil som høringsmyndighed anbefale Kystdirektoratet, at nødvendig kystbeskyttelse skal ske så skånsomt som muligt for kystmiljøet og de rekreative værdier. Kommunen vil arbejde for at få belyst muligheder og begrænsninger for sikring af liv og ejendom gennem kystsikring eller på anden måde.

9.5.5 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

9.5.6 Nye byzoneudlæg til beboelse i kystnærhedszonen skal fastholdes til helårsbeboelse. Der udlægges ikke nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen fastholdes til fritidsformål. 

9.5.7 Det skal vurderes om de fastlagte kommuneplanrammer og eventuelle lokalplaner inden for kystnærhedszonen fortsat er aktuelle i forhold til det forventede behov i planperioden. Herunder skal vurderes hensynet til de naturmæssige og landskabelige kvaliteter.

Redegørelse

Lovgrundlag mv.
Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområde indtil 3 km fra kystlinjen. Kystnærhedszonen er opdelt i zone A og zone B.

Retningslinjerne for kystnærhedszonen (3 km zonen langs kysten) er fastsat i medfør af planlovens § 5a, § 5b og § 11a, stk. 1, nr. 18. Det er et vigtigt hensyn i planloven, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.

De overordnede retningslinjer for planlægning i kystnærhedszonen er beskrevet i planlovens § 5 b.

For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

- 1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
      for anlæg i landzone, såfremt der er en særlige
      planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,
- 2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede
      infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for
      bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af
      arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse
- 3) at sommerhusområder ikke må udlægges og at eksisterende
      sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål
- 4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende
      turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende
      bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og
- 5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

 
Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om strandbeskyttelse og offentlighedens adgang samt lov om kystbeskyttelse understøtter disse retningslinjer fra planloven.

 

Udpegningsgrundlag og uddybning af retninslinjer 

Kystzonen er som udgangspunkt 3 km langs kysten. Eksisterende byområder i byzone indgår ikke i kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen er opdelt i zone A og B. Zone A er de mest sårbare områder, hvor der er fastsat de mest restriktive bestemmelser. Man må lidt mere i zone B end i zone A. I zone A er der mulighed for aktiv sikring af kystlandskabet, f.eks. gennem fredning eller offentlige opkøb.

 

Slagelse Kommune har en samlet kyststrækning på 180 km.

Man kan inddele Slagelse Kommunes kyster i 2 dele:

STOREBÆLTSKYSTEN MED SPROGØ OG KORSØR NOR.
Storebæltskysten (ca. 70 km) rækker fra Drøsselbjerg-området i nord til indsejlingen for Skælskør Fjord mod syd. Storebæltskysten består af morænelandskaber præget af landbrug med lave havskrænter visse steder afbrudt af flade strækninger af tidligere havdækket areal. Der er mange badestrande og udbyggede sommerhusområder nord for Korsør mod Musholm Bugt. De udbyggede områder er kystnærhedszone B, mens de åbne strækninger er kystnærhedszone A. Korsør by med industrianlæg, havne osv. dominerer en del af kysten fra Halsskov Rev til Lystskoven. Storebæltsforbindelsen med Østbroen og Sprogø i midten kan ses i det meste af Storebæltsregionen. Området omkring Storebæltsforbindelsen er udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde.

Bortset fra sommerhusområdet Kobæk Strand er området mellem Korsør og Skælskør en åben kyst med meget få anlæg, helt overvejende udlagt som kystnærhedszone A. Bortset fra Korsør by er Korsør Nor et åbent kystområde der næsten helt er kystnærhedszone A.

Muligheder:
Storebæltskysten kan udvikles for flere turister, dels ved intensiveret udnyttelse af sommerhusområderne, dels ved udbygning af lystbådehavne og mindre rekreative anlæg til støtte for bl.a. udvikling af den blå turisme. Bygningsanlæg m.v. skal primært placeres i Korsørs byområde.

Nye anlæg, som kræver kystnær beliggenhed, kan efter nærmere planlægning placeres i kystnærhedszone B langs Storebæltskysten nord for Korsør, men ikke i området mellem Korsør og Skælskør eller ved den åbne kyst i Korsør Nor.

Der kan mange steder blive behov for yderligere kystsikring.

 

DOBBELTKYSTEN MED ØERNE, SKÆLSKØR FJORD OG NOR.
Dobbeltkysten (ca. 110 km) rækker fra indsejlingen til Skælskør Fjord til Bisserup. Den karakteristiske dobbeltkyst består af en række øer med en forholdsvis lige ydre kyst ud mod det åbne vand, mens der på indersiden er lave vandområder ind til den stærkt bugtede morænekyst på Sjællandssiden.

Agersø og Omø har mange fælles træk med den ydre kyst mod Smålandsfarvandet. Skælskør Fjord og Nor har mere samme karakter som de indre kyster og er helt lagt i kystnærhedszone A. Der er, navnlig ved de indre kyster, mange vådområder og områder som er blevet inddæmmet til landbrugsformål. Der er mindre sommerhusområder ved badestrande i Bisserup, på Agersø og Omø.

Stigsnæs regionale erhvervsområde med bl.a. Stigsnæsværket er synligt over meget lange afstande
og præger det meste af kyststrækningen set fra alle sider.

Med undtagelse af erhvervsområdet ved Stigsnæs og de hertil hørende havneanlæg er hovedparten af dobbeltkysten udpeget som beskyttelsesområde og internationalt naturbeskyttelsesområde. Næsten alt er udlagt som kystnærhedszone A. Store dele af de kystnære områder er fredet, bl.a. ved Borreby, Østerhovedgård, Basnæs og Holsteinborg.

 

Muligheder:
Dobbeltkysten, der næsten udelukkende er kystnærhedszone A, skal sikres mod yderligere bebyggelse og større anlæg. Stigsnæsområdet kan dog udbygges, ligesom der muligvis kan etableres en international containerhavn eller en dybtvandshavn i tilknytning til erhvervsområdet. Ved Bisserup kan lystbådehavnen udvides.

Behovet for kystsikring i områder uden truede beboelser skal vurderes i forhold til naturinteresserne.

 

Andre interesser

Kystnærhedszonen handler om at udvise varsomhed ved planlægning i de kystnære områder, der strækker sig 3 km ind i baglandet. Der er mange myndigheder involveret i kystnærhedszonen.

 

Kystsikring.
Staten er, ved Kystdirektoratet, myndighed for søterritoriet og tager her igennem stilling til havne- og kystsikringsanlæg. Med kommunalreformen har kommunen fået en ny rolle som procesmyndighed jf. reglerne i kap. 1a i lov om kystbeskyttelse. Under indtryk af denne ny rolle, af de omfattende skader ved stormfloden i november 2006 og forventningerne om større stormflodsrisiko har Slagelse Kommune udarbejdet KYSTPLAN 2009.

Kystplanen er en service over for borgerne, idet det efter lov om kystbeskyttelse er grundejer, der skal betale for at sikre sin ejendom mod oversvømmelse og erosion. Planen gennemgår principperne for kystbeskyttelse, de forventede konsekvenser af klimatisk betingede problemer og områder, hvor det anbefales at tage stilling til kystbeskyttelse.

Strandbeskyttelse.
Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje har en bredde på 100 m ved sommerhusområder og 300 m ved ubebyggede områder. Det er en forbudszone, hvor alle tilstandsændringer kræver dispensation fra Statens Miljøcenter. Tilstandsændringer kan være bebyggelse, terrænændring og tilplantning.

 

Kulturarv.
Der er gennemført mange fredninger i kystnærhedszonen. Der er kulturmiljøer og bygningsfredningsinteresser i de tidligere søkøbstæder Korsør og Skælskør, landsbyen og ladepladsens Bisserup, herregårdene ved Espe, Borreby, Basnæs og Holsteinborg, øsamfundene Agersø og Omø samt den ydre del af Tude Å-systemet. Næsten alle de nævnte områder er kulturmiljøer og en stor del af dem er sikret gennem fredningskendelser. 

 

Der placeres ikke ny byudvikling eller anlæg m.v. i kystnærhedszone A. Enkelte ny byområdeudlæg i kystnære områder sker i kystnærhedszone B i tilknytning til tidligere udlagte område, f.eks. ved Bisserup. Der er mulighed for at udvikle enkeltanlæg af rekreativ betydning ved eksisterende bebyggelse eller anlæg i kystnærhedszonen, f.eks. Trelleborg (A og B), Tårnborg Banke (A), Borreby (A). Der er fredningskendelser på de nævnte områder, som kan sætte begrænsninger for udfoldelsen. Anlæggene er medtaget under pkt. 9) Kulturanlæg.


Der er ikke udlagt kystnærhedszone ud for eksisterende byzone. Arealer i landzone inden for kommuneplanens udlagte byudviklingsområder er kommuneplanmæssigt henført som kystnærheds-zone B, også selvom dette ikke umiddelbart fremgår af kommuneplanens kort.

Kommuneplan 2009-2020
Slagelse Kommune



Planlovens § 5a, § 5b og § 11a, stk. 1, nr. 18.